Nekrolog og biografi inspireret af sognepræsten Thomas Hansens tale ved Æresmelden og Partimedlem Kurt Petersens bisættelse.
Kære partikammerater.
Vi var den 9. februar 2022 samlet omkring Kurt Petersens båre i Magleby kirke. Vi var alle samlet for at mindes ham fordi Kurt var i den grad en ven, kammerat og mønsterbryder.
Kurt voksede op på Christianshavn. Han var den ældste af tre børn som hans mor var alene med.
Dertil var der også 4 halvsøskende. Det var en svær barndom, som Kurt havde, og som han har omtalt i sin bog, for han måtte klare sig selv. Der var ikke megen kærlighed og omsorg der blev vist ham. Og der var heller ikke mange midler. Han vidste hurtigt, at det gjaldt om at overleve. Hans mor sendte ham ud som bud og mange andre småjobs, for at der kunne skaffes midler til
husholdningen.
I skolen havde han det heller ikke nemt da han var ordblind. Hans mor sagde en gang til ham: “Kurt, du bliver aldrig til noget”.
Men Kurt var god til at tegne og regne. Og hen af vejen viste han, at han havde mange talenter. Inden han var 16 år havde han været på 12 forskellige børnehjem og mange forskellige skoler.
Men Kurt havde en drøm. På Christianshavn så han nemlig skibene komme ind og lægge til kaj.
Hans drøm var at komme ud og sejle med de store skibe. Han fik selv skaffet sig en læreplads som smed og her fik han succes og fik en sølvmedalje sammen med svendebrevet. Men han ville videre og blev maskinmester.
Så startede sømandslivet. Han kom ud og sejle og sejlede på Grønland, og han blev vildt fascineret af Grønland. 17 gange var han tilbage deroppe. Han var deroppe som landmåler og nåede næsten hele vejen rundt om den store ø. Ja, så sent som i sidste år var han på en farvel tur deroppe.
Kurt var smed og maskinmester, men han havde højere mål og evner. Han læste til civilingeniør på Polytekniks læreanstalt. Han blev cand.polyt. og forsker indenfor atomfysik og senere tog han en doktorgrad. Han var underviser på DTU og mange andre steder i verden. Jo, Kurt var i den grad en mønsterbryder og en overlever på trods af rigtigt dårlige odds. Men hans læste til civilingeniør traf
han Etly.
Han skrev, at det var hende, der slog kløerne i ham for han var meget indadvendt. Jo, de var meget forskellige de to, men Kurt har fortalt, at med hende fik han det familieliv, han aldrig havde, vidst at han manglede. De to levede sammen i 43 år og var et stærkt makkerpar og de adopterede Skipper og Rikke.
Etly døde i 2009 og det blev en hård tid, men så var det at Kurt traf Lisbeth via sit arbejde og forskning på Ole Rømer Museet, og det kom til at betyde rigtig meget for ham. I huset ved Magleby havde Kurt gode muligheder for at udfolde sig på værksteder og god plads til sin samling af dampmaskiner og alle mulige apparater til mål og vægt. Det blev hans store passion, som han skrev flere bøger om.
Men Kurt havde flere forskellige interesser. Musik og politik, hvor vi i mange år i Skælskør Partiforening har haft glæde af hans skarpe og præcise analyser og debatter som aktiv i Socialdemokrat. Kurts historie er en usædvanlig historie om en mønsterbryder. Kurt var usædvanlig og han havde en livsvilje – han var en overlever og hans hjerte var stort for de svageste og til det sidste drevet at retfærdighed.
Ære være Kurts minde
Helle og Steen Olsen samt Kim Fini Larsen
