Partiforeningen

Partiforeningen organiserer alle medlemmer af Socialdemokratiet i Skælskør.

Skælskør Partiforeningen var 1 af 2 partiforeninger i det gamle Skælskør Kommune. Den anden partiforening var Boeslunde.
Pr. 1. januar 2007 blev de 4 kommuner, Hashøj, Korsør, Slagelse og Skælskør Kommune sammenlagt til det nuværende Slagelse Kommune.
Arbejdet i de 5 partiforeninger, Boeslunde, Hashøj, Korsør, Slagelse og Skælskør i Slagelse Kommune samordnes overordnet af en fællesledelse. Kommunesammenlægningen medførte ændringer for borgerne, for de ansatte i kommunerne og derfor også for partiforeningerne.
Har du ideer til hjemmesidens indhold og udseende - og har du lyst til at gøre et arbejde i foreningen, så kontakt én fra bestyrelsen og få en uformel snak om det.

 

Vi glæder os over, at du har valgt at blive medlem hos Socialdemokratiet i Skælskør og vi ønsker dig velkommen. Bestyrelsesmøder er åbne for medlemmerne – dog undtaget ved behandling af personsager. Datoer for bestyrelsesmøder kan ligeledes ses på hjemmesiden.


Eksempel på aktiviteter (S=Skælskør – K=Kommunekreds):

  • Seniormøder (S)
  • Fælles medlemsmøder 4 gange årligt (K)
  • Medlemsmøder og debatter efter ønske eller behov (S)
  • Lokale kampagner lejlighedsvis (S)
  • Valgkampagner – herunder deltagelse i arbejdsgrupper

Medlemmerne er velkomne til at komme med forslag til bestyrelsen og foreslå politikker og aktiviteter m.v.

Når demokratiet arbejder

Som medlem af partiforeningen har du indflydelse på den politik, der bliver ført i kommunen. Det har du bl.a. ved at være med til at:

  • vedtage de overordnede linjer for den politik, vores medlemmer af byrådet skal føre.
  • mulighed for at stille op til Kommunal- og Regionsvalg.
  • deltage i afviklingen af valg som valgtilforordnet.
  • sikre et lige og fair retssystem som domsmand eller nævning.

Vær ambassadør for vores politik

Om du er medlem eller ej, så kan du være med til at sprede budskabet om vores politik. Læs mere om vores kommunale valgprogram, og du er altid velkommen til at kontakte vores medlemmer af bestyrelsen eller vores byrådsmedlem, hvis du har spørgsmål omkring forholdene i Skælskør og Slagelse Kommune.

Bliv medlem af Socialdemokratiet

Hvis du er enig med vores politik, så håber vi, at du vil melde dig ind i partiet. Du bestemmer selv, hvor aktiv du ønsker at være, men dit medlemskab alene er en kæmpe hjælp og støtte i vores daglige arbejde. Læs mere om Socialdemokratiets overordnede mål i vores principprogram (eksternt link).

Bliv medlem af Socialdemokratiet.

Du er også altid velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig for et bedre og mere solidarisk Danmark.

Med venlig hilsen
Kim Fini Larsen
Formand Skælskør Partiforening