2024 09 07 Dialog dag

Det var første gang vi prøvede denne form for dialog, nemlig at flytte dialogen med borgerne inden dørs, i stedet for at stå ude ved forskellige butikker eller gå på gaden.

Der var 22 borgere der havde fundet vejen til Magasinet på Strandgade i Skælskør, og de blev mødt at Frederik Vad fra Folketinget, Kenneth Nielsen fra Regionsrådet, Anne Bjergvang fra Slagelse Byråd og Borgmesterkandidat Britta Huntley.

Det var ikke overraskende at det var budgetforslaget fra flertalsgruppen i Slagelse Byråd der fyldte meget på dagen, ikke mindst den foreslåede lukning af aktivitetscentrene. Et emne der virkelig fyldte og der var stor frygt for at det ville skabe flere ensomme ældre.
Områder som højvandssikring og miljø var også oppe på dagen, emner som fylder i hverdagen for borgene i vores område.

Flygtningepolitikken var også fremme, og der var Frederik Vad i centrum, og meget af snakken gik på hvad der var blevet sagt og skrevet i pressen, og Frederik Vad fik sat lidt ekstra ord på, så det for de fleste blev mere forståeligt.

På det regionale område var det Kenneth Nielsen der svarede på spørgsmål om sygehuse, sundhed og den kommende mulige sammenlægning af Region Sjælland og Region København.

Det var helt bevidst at der ikke var noget specifikt tema eller emne for dagen, ligesom det også var helt bevidst at der ikke var sammensat et panel som sad samlet og kom med forskellige oplæg, det var tænkt som dagen hvor borgerne kunne komme og stille lige netop det spørgsmål om det problem som fyldte meget for dem.

Anne Bjergvang i en stille stund inden dørene åbnes

Foreningsfanen pyntede smuk på bagvæggen i lokalet

Dialog om Regionen med Regionsrådsmedlem Kenneth Nielsen

Borgere i dialog med Foketingsmedlem Frederik Vad

Der er dialog om ældrepolitiken i Slagelse kommune